Omsorgstandpleje

Omsorgstandplejen er et tilbud til borgere, som af fysiske og/eller psykiske grunde er ude af stand til at benytte det almindelige tandplejetilbud.

Hvad er omsorgstandpleje?

Omsorgstandplejen er et kommunalt tandplejetilbud til voksne borgere, som på grund af fysiske eller psykiske forhold ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud.

Formålet med omsorgstandplejen er:

  • at sikre borgeren så god tyggefunktion som muligt
  • at holde borgeren smertefri
  • og at give borgeren mulighed for at opretholde sit selvværd og sociale kontakter.

Behandlingerne i omsorgstandplejen er primært forebyggende og vedligeholdende og omfatter kun nødvendige istandsættelser af tandsættet.

Visitation til ordningen

For at blive tilmeldt omsorgstandplejen skal man visiteres. Kriterierne er ens på landsplan, men kan tolkes forskelligt fra kommune til kommune. Typisk foretages visitation af en kommunal visitator, der vurderer behovet på samme måde som ved hjemmehjælp eller hjemmesygepleje. Vurderingen er individuel og begrundet. Ændres borgerens situation, kan der ske udvisitering. I visse tilfælde kan kommunen i stedet henvise til specialtandpleje. Hvis man er uenig i afgørelsen, kan man klage til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Egenbetaling og tilskud

Der er en årlig egenbetaling på maksimalt 610 kr. (2025), som pristalsreguleres hvert år. Alle behandlinger er herefter gratis, uanset omfang. Beløbet trækkes typisk via pensionen gennem Udbetaling Danmark.

Er man medlem af Sygeforsikringen danmark, kan man få et tilskud på 350 kr., så egenbetalingen reelt bliver 260 kr. pr. år. Til gengæld kan man ikke samtidig modtage tilskud fra den offentlige sygesikring (Danske Regioner). Det er frivilligt at være med i ordningen, og man kan til enhver tid melde sig ud.

Behandlinger i omsorgstandplejen

Omsorgstandplejen er:

  • forebyggende og vedligeholdende
  • efter behov: behandling af henholdende eller af palliativ karakter
  • behandling baseret på realistiske behandlingsbehov
  • opsøgende og regelmæssige undersøgelser,

og fordelene for borgeren ved behandling skal klart overstige ulemperne.

De mest almindelige ydelser er undersøgelse, tandrensning, fyldninger, protesekorrektioner, protesereparationer og tandudtrækninger.

Behandlingerne udføres typisk i borgerens hjem, på plejecentre eller kommunale klinikker af særligt uddannet tandplejepersonale. Siden 2018 har der været fritvalgsordning, så visiterede borgere kan vælge privat tandlæge eller klinisk tandtekniker i stedet.

Nødbehandling

Hvis en borger, der er visiteret til omsorgstandplejen, får brug for behandling uden for tandplejens eller tandlægens/tandplejerens almindelige åbningstid, varierer mulighederne for nødbehandling fra kommune til kommune.

Kommunens eget nødberedskab

I nogle kommuner opretholder den kommunale tandpleje selv et beredskab i ferier og på helligdage, således at man kan kontakte tandplejen og få vejledning og/eller lave aftale om, at tandplejen kommer ud til borgeren for at undersøge denne og evt. udføre nødbehandling. Man kan som regel læse om sin kommunale tandplejes vagtberedskab på dens hjemmeside; nogle gange informeres der også i lokalpressen.

En række kommuner eller kommunale tandplejer har i ferie- og helligdagsperioder indgået aftale om vagtordning for omsorgstandplejepatienter med en privat tandlægevirksomhed. Dette vil i givet fald også fremgå af kommunens eller den kommunale tandplejes hjemmeside.

Regionernes tandpine- og tandlægevagter

I hver region er der oprettet Tandpine- eller Tandlægevagter, som man kan benytte i det omfang, borgeren kan transporteres til Tandpine-/Tandlægevagten. Vær opmærksom på, at man ikke alle steder kan møde op uden forudgående, telefonisk aftale. Og tjek på forhånd, hvad behandlingen koster og om der skal betales kontant. Du kan læse mere om de enkelte regioners tandpine-/tandlægevagt i det følgende:

Akut nødbehandlingsbehov uden for tandlægevagtens åbningstid

Hvis borgeren har et akut behov for tandbehandling, og der ikke er mulighed for at benytte en af de ovennævnte nødbehandlingsmuligheder, må borgerens egen læge eller vagtlægen tilkaldes.