Specialtandpleje
Egenbetaling og tilskud.
Egenbetaling og tilskud
Egenbetaling
Der er en egenbetaling for borgeren på max. kr. 2.010,- pr. år (2020) at være tilmeldt specialtandplejen. Egenbetalingen pristalsreguleres hvert år. Børn og unge under 18 år betaler ikke noget.
Betalingen dækker al tandlægelig behandling og forebyggelse, som der ud fra en tandlægefaglig bedømmelse er behov for og som er realistisk at gennemføre. Borgeren skal som hovedregel selv betale for transport/forflytning til/fra tandklinikken.
Tilskud fra Danske Regioner (‘sygesikringen’)
Hvis en borger er tilmeldt specialtandplejeordningen, kan han/hun ikke samtidig modtage tilskud til tandbehandling fra Danske Regioner (‘sygesikringen’). Det er frivilligt at være med i specialtandplejeordningen, og man kan til hver en tid melde sig ud.